De stakkels planter

Sådan hed en helsides artikel i Weekendavisen i begyndelsen af december 2023.
Den fortalte om det brug-og-smid-væk-forhold, som mange mennesker har til planter.
Vi har vist alle gået forbi et byggemarked eller et supermarked med stativer
fyldte med nødlidende planter – som snart bliver smidt ud – for de koster jo ingenting.
JO, de koster. De sætter deres aftryk på miljø og klima.
Vi går meget op i madspild. Planterne må være næste skridt, står der.
For planter kan leve lange liv og bevæge sig gennem generationer.

Artiklen fik mig til at tænke på Jyttes smukke forhold til planter.

I 1971 eller 72 var Jytte på cykel på vej hjem fra Marstal skole, hvor hun underviste.
Som så ofte før holdt hun ind hos gartneren på Møllevejen.
Her kunne man få både grøntsager og blomster.
Gartneren var ved at ”forny” en stor gammel kaktus, som en frue i Marstal havde bedt ham gøre noget ved.
På jorden lå mange lange afrevne blade. Jytte bad om lov til at samle dem op og tage dem med hjem.
Snart blev de i Jyttes hænder til nye planter, der har blomstret hvert år.
Foto oven for er fra 2016.
Jeg håber, at de også vil blomstre hos mig og for mig.

Fra Ærøskøbing Præstegård fik Jytte sidst i 70erne forærende en lille myrte.
Den er nu så stor, at den må overvintre i garagen.
Den har nok fået 30-40 børn.
Her står nogle af børnene i vinterhi i vores indgangsparti.
De er mere end 40 år gamle

Vores søn Toke var i 1987-88 i praktik hos Spar-købmanden i Flemløse.
En dag sagde købmanden til Toke: Kan du ikke smide den kasse planter ud!!
Det var fredsliljer, som ikke havde fået vand.
Toke sagde: Må jeg ikke tage dem bag på knallerten hjem til min mor - for dem kan hun klare.
Her står 4 af dem i et køligt område i vinterhvile - der står 4 mere andre steder.
Toke er død - og nu også Jytte – men deres planter lever og blomstrer frodigt.

Min Mormor døde i 1954. I hendes vinduer stod altid juleaks.
Det kalder vi dem - hvad mon de hedder?
Min Mor arvede dem. Da jeg fik eget hjem, arvede jeg nogen af dem.
Jytte og jeg har haft dem og plantet dem om i 53 år. Jeg har 6.
De er så smukke, når de blomstrer:

Vi havde i Ørsted en meget god ven, Matilde.
Hun var over 90 og boede alene med sin kat og sine to høns..
Mon ikke denne clivia har været hos hende i 30-50 år. Den blomstrede altid på hendes fødselsdag.
Da hun døde – for ca. 35 år siden - fik jeg lov at samle den op fra den container,
hvor mange af hendes ting havnede.
Den er plantet om og delt nogle gange og blomstrer flittigt.

Kartoffelplanten (?) her er 6-10 år.
De første år kom den ind i vinteropbevaring i halvmørke.
Da den skulle ind i 2022 blomstrede den stadigt så frodigt,
at den kom ind i lyset i indgangspartiet. Den er 1½ meter høj
Den har blomstret uafbrudt med masser af blomster i mere end 20 måneder.

Orkideer har jeg mange af. Alle i dette vindue er mere end 5 år.
En af dem havde vi med, da vi flyttede ind her i Millinge for 20 år siden
Det var som om Jytte og orkideerne fandt ind til hinanden - så de begge blomstrede

Jeg har nok 20 pelargonier der står i halvmørke i 1-8 graders varme.
De er skåret ned.
Når foråret kommer og frosten er væk, flytter jeg myrterne ud i gårdhaven
og mange af pelargonierne kommer op på myrternes plads i indgangspartiet.
Her blir de meget frodige og 60-100 cm høje. - Andre kommer i vindueskarmene
Jeg glæder mig.

Kærlige tanker til min Jytte, der kunne så meget - også noget med blomster.
Kærlige hilsner til alle
Ole

Antik Postludiet:
Tilbage til forsiden	Send mig en mail